

Smørrebrød og ærlig dansk mad i hjertet af København
På Christianshavns Færgecafé hylder vi gode historier, vigtige traditioner og det gedigne håndværk. Vi braiserer, sylter og koger, som Vor Mor gjorde det, og serverer snapse med rund hånd og et kærligt smil. Vores hjemmelavede snapse, og det gode danske køkken, er bygget på sæsonens fineste råvarer og håndværkstraditioner.
Klassisk smørrebrød og hjemmelavet snaps
På menuen er der klassisk smørrebrød til frokost. Du finder smørrebrød mange steder i København – hos os serverer vi det med et moderne twist, men altid med respekt for det traditionelle danske køkken, det solide håndværk og gode råvarer i sæson. Vi serverer gerne frokosten med en rundhåndet snaps. På vores drikkevarekort finder du både hjemmelavet snaps af egen produktion og udvalgte akvavitter.
En restaurant med dansk mad
Når vi når til aften, finder du klassisk dansk mad på kortet. Vores ambition er at skabe en dansk restaurant bygget på stolte sømandshistorier og stor kærlighed til dansk mad. Og kærlighed til råvarerne ikke mindst. Tarteletter, stegt flæsk og wienerschnitzel er blandt klassikerne på aftenkortet.
Skæve smil, snublefødder og store øjeblikke
I dag henter vi akvavitter og snapse fra hele Norden til vores velassorterede snapsekort – og vi eksperimenterer flittigt med at blande urte- og frugtsnapse, som vi har flere end 30 af på kortet.
Christianshavns Færgecafé fremstår stadig i den originale, rustikke stil fra 1900-tallet, med maritim stemning, bindingsværk, skæve døre og gulve, der giver plads til både skæve smil, snublefødder og store øjeblikke.
Snaps – vi lærer dig gerne hvordan du selv laver den
Vi tilbereder mad og snapse, som vor mor gjorde det: Fra bunden og af sæsonens skønneste varer. Vores mål er at skabe Danmarks bedste snapsekort, for der er intet, der sætter gang i hyggen, som at hilse på sidemanden over en lille skarp. På vores snapsekursus lærer vi kunsten fra os, så du kan blive klogere på, hvordan du kan lave din egen snaps.
Meget mere end dansk mad, smørrebrød og snaps
Christianshavns Færgecafé har eksisteret i mere end 150 år, og det var kærlighed ved første blik, da vi trådte ind af døren i 2013.
Det knirkende gulv, bindingsværket og udsynet til kanal og havn udgør den perfekte ramme for vores livs passion: Det klassiske danske køkken. Her laver vi klassisk dansk mad og snaps fra grunden med råvarer af topkvalitet.

Vi ønsker at bidrage til Christianshavnerlivet med godt naboskab, sjove events, lærerige snapsekurser, hyggelig livemusik og stemningsfulde rammer for private selskaber og firmafester. Så har du et ønske eller en idé, så kig forbi!
Jeg byder dig hjerteligt velkommen om bord!
Erik Frandsen
Kok og restauratør
Book Færgecafeen til din næste sammenkomst
Fødselsdag, firmafest, babyshower eller møde – vi har de perfekte rammer
Fra brandbåd til restaurant og selskabslokale i det gamle Christianshavn
Færgen er en antik, tidligere svensk passagerfærge bygget i 1880 som Stockholms første brandsprøjtebåd under navnet S:T Erik.
I dag duver den let i Wilders Kanal, når vores gæster bruger den til fester, møder eller private middage. Er du nysgerrig efter at kigge om bord, så kontakt os, så border vi skuden.
Færgen kan rumme op til 62 personer heraf 40 personer i krostuen. Der er både hurtig internetforbindelse, og AV-udstyr tilgængeligt, så båden er oplagt til private møder i en kreativ og anderledes ramme. Ligesom båden er perfekt til en fødselsdagsmiddag eller vaskeægte gilde med DJ og dans.
Et anderledes mødelokale: Book Kaptajnens færge
Skal du rigtigt mærke skumsprøjtet fra kanalen, så skal du booke Christianshavnerfærgen, der ligger til land lige udenfor Strandgade 50. Her får I et mødelokale i København udover det sædvanlige.
Båden er ombygget til toptunet restaurantskib med hyggeligt, opvarmet mødelokale med AV-udstyr, wifi, egne toiletter og potteplanter, der danser let i takt med kanalen.
Vi byder velkommen ombord til et morgenmøde eller heldagskonference ud over det sædvanlige.
Restaurant på Christianshavn med maritime rødder
Vi er stolte, når vi fortæller, at huset her i Strandgade 50 siden 1850 har haft rødder i det maritime, da bygningen dengang ejedes af en sømandsfamilie. Familien lejede værelser ud til sømænd fra alverdens lande, men da sømandens skib på ulykkelig vis gik til bunds, måtte den entreprenante enke stå alene ved roret, og hun startede hjemmebrænderi i lokalerne.
Blandt stamgæsterne var den lokale politimester, og måske derfor var Christianshavns Færgecafé blandt de første beværtninger på Christianshavn, der opnåede alkohol- og restaurationsbevilling – en bevilling, den har haft lige siden.





























